En levende og mangfoldig bydel
Mange forskellige boliger skyder i disse år op mellem Køges gamle bymidte og vandet
Bo tæt på strand, natur og Køges hyggelige bymidte
Køges centrale havne- og stationsområde er i fuld gang med at blive omdannet til et attraktivt og levende område med masser af boliger - tæt på badestrand, strandeng, grønne områder og den historiske købstad.
Hvad enten du er på udkig efter at købe en bolig, bo til leje - eller være en del af nye fællesskabsorienterede boformer, kan du finde din bolig her - eller du kan danne dig et indtryk af bydelen!
Strædet har styrket Køges detailhandel
25. marts 2024I 2017 åbnede Køges nye gågade Rådhusstræde og dermed et helt nyt udbud af butikker. Mens der i starten var blandede reaktioner fra forretningslivet, vurderer Køge Handel i dag, at udvidelsen er afgørende for at tiltrække kunder fra nær og fjern.
Nu starter salget af liebhaverboliger i Gyldenløve
22. marts 2024Man kommer ikke tættere på stranden og Køge Bugt end i de eksklusive ejerlejligheder, som PensionDanmark nu sætter til salg yderst på Søndre Havn. Boligkarréen Gyldenløve byder på havudsigt, store altaner og tagterrasser - og restaurant og fitness i stueetagen.